Brøndby Nord
Nye indgangspartier til beboelsesopgange udført i varmegalvaniseret stål beklædt med trælameller. I forlængelse af indgangspartiet er opført cykelskure med vægbænke i samme stil og materialer som indgangspartiet.
Nye indgangspartier til beboelsesopgange udført i varmegalvaniseret stål beklædt med trælameller. I forlængelse af indgangspartiet er opført cykelskure med vægbænke i samme stil og materialer som indgangspartiet.
Flere gange har vi været leveringsdygtige i cykelskure og bænke ved renoveringer i Helsingørs største boligområde Vapnagaard.
Størstedelen af vores projekter er større eller mindre opgaver til boligforeninger, hvor vi har stået for alt fra bærende konstruktioner til blandt andet cykelskure, bænke, trapper, svalegange, altaner, luftsluseværn og teknikskabsskeletter
Daginstitutionen er opført i runde former som en historisk hyldest til det tidligere Østre Gasværk, hvis placering den nu er opført på. Som den klassiske Østerbro karré er daginstitutionen opført som ramme omkring et indre gårdrum. Hertil har vi været leveringsdygtige i gangbroer beklædt med træ, samt spindeltrapper og trappetårne til det udendørs gårdrum.
Københavns Kommune er i stor vækst, og er derfor i gang med større institutions- og skolebyggerier i kommunen. I den forbindelse har de dannet en særlig projektgruppe ”TRUST” med mange dygtige entreprenører, arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og repræsentanter for Byggeri København. Vi er så heldige at være særligt udvalgt til levering af stålarbejder i disse renoveringer, her i blandt skoler som Brønshøj Skole, Skolen på Amagerbro, Skolen i Sydhavnen, Bispebjerg Skole, Oehlenschlægersgade Skole, Vesterbro Ny Skole, med flere. Her har vi udført en bred vifte af smedeopgaver, men vi har især været leveringsdygtige på gangbroer, trapper, værn og bærende stålkonstruktioner.
Ved en større renovering af rækkehusområde i Albertslund har vi sørget for over 200 stk. nye baldakiner samt isolerede skeletkonstruktioner til teknikskabe.
Under opførelsen af Herlevs nye boligområde Den Grønne Fatning har vi været leveringsdygtige i corten-lysning, altanbeslag, værn til tagterrasser og ikke mindst trapper.
I forbindelse med en udvidelse af Skolen i Sydhavnen så man sig nødsaget til at genhuse eleverne i nyopførte lokaler for at have plads til samtlige elever. Med en deadline på kun seks måneder formåede vi, i samarbejde med andre entreprenører, at skabe en enkeltstående bygning i tre etager. Bygningen blev opført i stålkonstruktioner med en frihøjde på fire meter. Trappetårne er beklædt med hærdet glas fra gulv til loft.